Skal din CO2-strategi være andet end bare varm luft?

Mediebilledet flyder over med pompøse CO2-udmeldinger. Virksomhederne overbyder hinanden med ’mission zero’ initiativer: Eksempelvis findes Københavns Lufthavn, som vil være CO2-neutral i år, Telia der vil være CO2-neutral i 2030 og Danish Crown som har sat sig for at gøre den danske svineproduktion CO2-neutral i 2050.

Men hvad betyder det egentlig? Og hvad med din virksomhed? Ved du nok om din egen virksomheds CO2-udledning? Har du styr på udledning i både scope 1, scope 2 og scope 3? Kunne du tænke dig at arbejde målrettet med dit miljømæssige aftryk og lave en ambitiøs strategi for at nedbringe det?

Så kom med d. 10. september fra kl. 9.00 – 12.00 når den danske B Corp-bevægelse inviterer den nyligt certificerede B Corp BetterGreen til at gøre os alle sammen klogere på emnet og give os konkrete tips og inspiration til, hvordan du let kan komme i gang. Dagen byder på inspiration, konkrete cases og eksempler samt muligheden for at kigge nærmere på netop din virksomheds aftryk sammen med andre nysgerrige B Corps.

Tid og sted:
D. 10. september kl. 9.00 – 12.00

BLOXHUB
Bryghuspladsen 8,
Indgang C, 3. sal
1473 København K

Tilmelding
Tilmelding er først til mølle og skal ske senest d. 7. september ved at kontakte Steffen Kallehauge på bcorp@generousbusiness.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *