Byd velkommen til de nye B Corps!

Vi er nu 18 danske B Corp-virksomheder. Vi er alle forskellige, men vi kæmper for det samme mål: At redefinere erhvervslivets succesparametre, så det ikke længere kun handler om at være bedst i verden – men bedst for verden.

Vi har de seneste måneder oplevet en voksende interesse i B Corp-certificeringen, hvilket har resulteret i, at vi kan byde velkommen til 6 nye virksomheder: PNO, SKANDINAVISK, Organic Basics, Søren Jensen, Tania Ellis og Sowco.

PNO

Den familieejede virksomhed PNO er Nordens førende trailerudlejer til lastbiler med en flåde på mere end 10.000 trailere. Deres hovedkontor er placeret i København, og de har lokale afdelinger i Finland, Norge, Sverige og Holland.

PNO fokuserer på at tage ansvar som firma – ikke kun i relation til kunder, men også overfor miljøet og firmaets ansatte.

”Når vores formål er beskrevet som, at vi vil lede overgangen til bæredygtig fragt, så er det vigtigt at vise, at det ikke bare er snak, og at vi kan ”walk the talk”. Man kan sagtens have et fint formuleret formål, men det betyder ikke nødvendigvis, at man lever op til det. Det sikrer B Corp-certificering,” fortæller Solvej Lee Ørnstrand, Head of Culture & Communication, PNO.

Besøg dem her: http://pnorental.com

SKANDINAVISK

SKANDINAVISK blev grundlagt af de to englændere Shaun Russell og Gerry Kingham med ambitionen om at udbrede den skandinaviske atmosfære på verdensplan. Ambitionen er, at deres produkter skal lede tankerne hen mod de skandinaviske værdier, der bunder i godt håndværk samt gode materialer og nordisk natur, hvor brusende have, stille skove og snedækkede bjerge hersker i harmoni med hinanden. Det er netop denne atmosfære, der kommer til udtryk ved produkterne, og med det stilrene design fuldendes den nordiske stil.

”There’s a big difference between thinking you do good, to actually doing good. The certification process challenged us to the extreme. Our lesson is that we can still improve,” fortæller Shaun Russel, Co-founder af SKANDINAVISK om B Corp-certificeringen.

Besøg dem her: https://skandinavisk.com

Organic Basics

Organic Basics producerer basisitems til garderoben som undertøj, T-shirts og activewear til den miljøbevidste mand og kvinde, der ikke vil gå på kompromis med design og kvalitet. Alt tøj er produceret i Europa.

”I think every business would benefit from becoming a B Corp. As a startup our organisation is growing quickly and to have a tool like B Corp to help create a better overview of how we are building a strong company will be a big asset,” fortæller Christoffer Immanuel, Co-Founder af Organic Basics.

Besøg dem her: http://organicbasics.com/

 

Søren Jensen

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma bliver den første mellemstore ingeniørvirksomhed i verden indenfor bygningsdesign, der opnår en B Corp-certificering. De er også den første rådgiver i ’Building Design’ segmentet i Europa, der opnår certificering.

”Vi har valgt at blive certificeret for dels at kunne løfte familiens og medarbejdernes ambition om at skærpe vores tilgang til det at drive en ansvarlig virksomhed samt for at imødekomme efterspørgslen i markedet på ansvarlige virksomheder. Vi valgte B Corp fordi det var et meget ambitiøst setup med minimumskrav, der sikrer at vi som virksomhed bliver udfordret,” siger Frank Jensen der er tredje generation i firmaet og bestyrelsesformand i selskabet.

Besøg dem her: http://sj.dk

Tania Ellis

Tania Ellis & The Social Business Company® er specialiserede i forbindelsen mellem forretning, bæredygtighed/social ansvarlighed og innovation. Deres mission er at inspirere og hjælpe virksomheder og entreprenører med at sætte økonomisk og social værdiskabelse i hjertet af forretning og organisation.

Tania Ellis, Founder & CEO, fortæller: ”I næsten to årtier, har vi fokuseret på, hvordan virksomheder kan være en ’force for good’ og hjælpe dem med at handle på det. Med vores B Corp-certificering står vi nu stærkere.”

Besøg dem her: https://www.taniaellis.com

 

Sowco

Sowco er den første danske engros-virksomhed, der bliver B Corp-certificeret. Sowco tilbyder sunde, innovative og spændende produkter til det danske marked. Blandt andet produkter fra den engelske B Corp, Ella’s Kitchen, som inspirerede Sowco til selv at blive B Corp-certificeret.

Besøg dem her: https://sowco.dk/